Hjemme igen!
Hurra - så fik jeg lov til at komme hjem. I går, mandag, fik jeg taget drænet ud, og pillet forbindingen af, og så måtte jeg tage hjem!!
Arret ser rimelig pænt ud nu. Det eneste jeg kan se nu, er en lang "sort" streg hen over brystet, og så er der små plastre henover - stadig rimelig pænt synes jeg. Jeg havde frygtet, hvordan jeg ville synes om det, for jeg synes jo det så fint ud med forbindingen på, så jeg var bange for at det ikke var så pænt nedenunder. Men det er ok...
Næste skridt er, at jeg skal op på sygehuset i Randers igen på mandag, hvor jeg skal have besked om knuden, så jeg har lige nogle dage til at komme mig herhjemme!
Skønt at være hjemme igen.
Moster Randi
Hej Sandie !
Dejligt at du fik lov at komme hjem i går - hvor blev jeg glad for at høre det. Et sygehus er nu engang ikke særlig spændende.
Det må være rart, at drænet nu er fjernet, og du er sluppet for \"slange-tasken\" - ja sikke en ledsager.
Jeg kan godt forstå din angst for at se arret - det må have været en overvindelse. Ja, der er hele tiden et nyt bjerg, der skal bestiges.
De stille stunder, sætter tankerne i gang, og der vil komme nogle sorte perioder, men så er det godt, du har familien, Mads og vennerne.
Knus og kærlig hilsen
Moster Randi
Lisbeth Vlk
Hej Sandie,
jeg er Lisbeth, moster Randis svigerinde, Flemmings lillesøster. Jeg vil bare sige, at jeg tænker på dig, og sender dig kæmpestore ønsker om alt det bedste. Givet hvad du er midt i, gør du alt det rigtige - lader alt komme ud, tænker højt, tager imod støtten og kærligheden fra dine nærmeste, lader mennesker komme dig nær - meget vigtige ingredienser i helbredelsen. Jeg håber og beder til at alt går så godt som overhovedet muligt.
De kærligste hilsner fra Lisbeth