Operationen!

Jeg havde sovet rigtig skidt natten til fredag. Jeg vågnede kl. 4.00 om natten, og jeg havde bare lyst til at stikke af!!! Jeg var bange og ked af hele situationen…
”Endelig” blev klokken 6.30 og vækkeuret ringede…
Klokken 7.30 skulle vi være oppe på afdelingen – det var mega hårdt at komme derop. Den stue jeg skulle være på, lå der 3 andre kvinder, som alle var blevet opereret for brystkræft om torsdagen.
 
Det hele gik ret hurtigt, der om morgenen. Jeg tror allerede, jeg var på operationsstuen kl. 8.20. De var alle rigtig søde dernede, og fortalte, hvad de gjorde, og hvad der skulle ske.
Operationen gik som planlagt… tror jeg da…
Da jeg kom helt til overfladen på opvågningsstuen, var Mads og Tanja der. Det var dejligt, og jeg var ved rimelig godt mod – Jeg var lettet over, at det var overstået.
Jeg havde frygtet, at jeg ville tude helt vildt, når jeg vågnede, fordi jeg ville være ked af, at have mistet mit bryst – men det gjorde jeg slet ikke….. i hvert fald ikke, da jeg var helt vågen. Jeg kan selv svagt huske, at jeg græd meget under opvågningen, og Mads og Tanja sagde også, at jeg græd, da de kom derned. Jeg tror, det var af lettelse, jeg græd.
 
Efter nogle timer kom jeg op på afdelingen igen – jeg var meget slap af bedøvelsen, men jeg synes jeg havde det rimelig godt – mor og far kom på besøg, det var også dejligt!
Hen på eftermiddagen, fik jeg det pludselig dårligt, og kastede op et par gange pga. narkosen. Lægen, som havde opereret mig, kom også op til mig om eftermiddagen. Hun fortalte, at det så fint ud, og at der ikke var noget i lymferne, så det var en god besked at få.
 
Jeg synes selv, det ser rigtigt pænt ud efter operationen, men det er lidt underligt. Jeg føler nu at min mave i højre side fortsætter helt op til halsen. Jeg har et langt plaster på henover såret, men det ser ud som, det er lavet flot. Desuden, har jeg et dræn i, som skal opsamle overskydende væske og blod. Drænet skal jeg nok gå med i tre-fire dage, og når de fjerner det, får jeg nok lov til at komme hjem.