Det har været lidt af en tom fornemmelse, at være hjemme i dag - Den sidste uges tid har jeg hele tiden skullet et eller andet, og der har hele tiden været nogle, som fortalte mig hvad der skulle ske, og hvad jeg skulle gøre. Nu hvor jeg er kommet hjem, er der lige pludselig ikke noget jeg SKAL længere. Jeg kan selv bestemme hvad, hvor og hvornår jeg vil gøre tingene... Nå, jo der er jo lige de der irriterende øvelser, som jeg skal lave 5 gange om dagen...:-)
Ellers skal jeg jo bare have tiden til at gå... Der er selvfølgelig en masse ting jeg kunne gøre, som f.eks. begynde at læse noget om sygdommen, eller om noget af den efterbehandling som jeg skal igennem, men det har jeg bare slet ikke lyst til...
Indtil videre tager jeg nok stadig tingene som de kommer - men hold da kæft hvor bliver det da kedeligt i længden at skulle gå rundt herhjemme...
Jeg har jo også været omgivet af en hel masse søde og rare mennesker den seneste uges tid, men nu bliver det jo hverdag, og når jeg så sidder alene, så er det, der kommer en masse mærkelige tanker frem, og jeg bliver ked af det. Præcis hvad jeg bliver ked af, ved jeg ikke, men tude kan man vel altid... :-)