Andre med kræft
Jeg har den sidste måneds tid følt mig som den eneste i hele verden, som har fået denne urimelige sygdom – og jeg har stillet mig selv spørgsmålet: Hvorfor lige mig? Kræft og især brystkræft er da noget ”ældre” damer får.
I dag har jeg være inde på kræftens bekæmpelses hjemmeside, og for første gang, har jeg læst en helt masse om selve kræftsygdommen, behandling, livet med kræft osv. Jeg har også i dag følt mig klar til at læse om andre og deres ”oplevelser” med kræftsygdommen – Jeg har selvfølgelig ledt mest efter andre unge piger med brystkræft, som jeg nok bedst vil kunne identificere mig med. Faktisk har det været en positiv erfaring for mig, da jeg har fundet ud af, at mange af de tanker, følelser og spørgsmål, de har haft, også er mange af de samme som jeg har tumlet med i mit hoved. Der er selvfølgelig også tanker og handlinger, som jeg slet ikke kan identificere mig med, men nu føler jeg i hvert fald ikke mere på samme måde som før, at jeg er den eneste i hele verden med denne sygdom. Urimeligheden, for at sygdommen lige netop skulle ramme mig, forsvinder nok ikke, men urimelighed har også været et gennemgående ord hos mange af de piger, jeg har læst om!
”På den gode måde” var det helt rart at læse om andre, som også har siddet i en her mega urimelige situation – det fik mig til at føle mig helt normal.
Lena
Hej sandie
Så duer bloggen igen dejligt:0)
Ja en urimelig situation, det er der ingen tvivl om, det er mega unfair!! jeg har sagt det før og nu siger jeg det lige igen...jeg synes at du klarer dig så godt, jeg ved, at du har op og ned ture og ik kan se mening med noget sommetider.
Men du skal vide, at jeg er virkelig stolt af dig, det at du bare er så åben om hele det her forløb, at du er så stærk og det mod du har til at komme igennem det hele på, det er så imponerende!!!!
Jeg ved at du har følt, at du ikke har haft overskud til at høre om andre og at der kunne have været startet en krig uden at du ville have opdaget det.
Sådan oplever jeg dig ikke. Jeg føler at du har haft overskud til at være min veninde. Selvfølgelig fylder sygdommen en del for dig, men det er jo helt naturligt og vigtigt at få det bearbejdet. Jeg synes bare at det er rigtig dejligt, at du er så åben og vil fortælle så meget om den, så ved jeg hvad der sker med dig og så vi kan følges ad den samme vej, hvis du forstår hvad jeg mener...
Men det vigtigste er, at du tænker på dig selv og siger fra, når der er noget du ikke har lyst til eller har overskud til, det er kun forståeligt.
Ha det godt søde knus Lena