ARGHHHH! - Jeg skal opereres igen!

I går, torsdag den 2. november, ringede de til mig fra Randers sygehus, at de havde fået svarene fra operationen, så hvis jeg havde mulighed for det, så var jeg velkommen til at komme derop og få besked!
Mor havde fri, så vi kørte til Randers…
Endnu en torsdag i venteværelset… De var igen forsinkede! Da det blev vores tur, var det en ny læge, som skulle give mig beskeden. Hun var rigtig sød, og tog sig god tid til at fortælle og forklare.
Hun sagde med det samme, at hun desværre ikke kom med godt nyt... så jeg skal opereres igen – ARGHHHHH! Mega irriterende og frustrerende!

Årsagen hertil er, at de under operationen havde taget i alt 12 lymfer ud, og i den første lymfe (og kun den første) havde de fundet noget mikro, mikro et eller andet. Lægen sagde, at man ikke engang kunne kalde den et forstadie til kræft, men det var en eller anden form for celleforandring eller sådan noget.
Jeg havde jo i første omgang fået at vide, at der ikke var noget i lymferne, men det her er så småt, at de først har kunnet se det før ved en nærmere undersøgelse.
Da jeg ikke er ældre, vil de så nu ind og fjerne de resterende lymfer i min højre arm…. Det er bare træls! Ligesom jeg synes, at nu var der da én fase, der er overstået, så føler jeg faktisk, at det er det hele forfra igen, bare uden at jeg skal tage den svære beslutning! Hvis jeg havde været 50 eller 60 år ville de ikke have foretaget endnu en operation, og lægen sagde også, at de i mange andre lande heller ikke ville have gjort det i mit tilfælde. Derfor må jeg jo tage det positivt – de gør det for at være 110 % sikre på, at der ikke er mere tilbage, og at det ikke kan komme der igen. Det ændrer dog ikke på, at jeg føler mig banket et stort skridt tilbage!!

Jeg skal altså under kniven igen fredag d. 10. november, og de ligger et dræn ind igen, så jeg kan ”se frem til” endnu en lille uges tid på Randers Sygehus…. Det er fandeme urimeligt, og så med det klamme ulækre dræn!!!

Det var ikke den eneste dårlige nyhed lægen kom med. Kræften var den værste grad, altså af den mest aggressive slags (Grad 3), så det var også træls at få at vide – men udgangspunktet er jo, at nu er det væk! På den anden side, så var knuden lige under den magiske grænse på 20 mm, nemlig 19 mm. Og det betyder, at jeg har opdaget den ”tidligt”, for når det er Grad 3, så udvikler det sig hurtigt. Derfor må jeg vel bare være glad for at have opdaget det ”tidligt”, for ellers havde det måske spredt sig mere til lymferne…?

Desuden kunne lægen fortælle, at kræften ikke er østrogen påvirkelig. Det er heller ikke så godt, for hvis den havde været østrogen påvirkelig, så ville de have noget behandling, i form af en 5 år lang pillekur, til det. Derimod reagerer kræften på Herceptin, som er noget helt nyt, de er begyndt at kunne behandle imod. Så det er positivt, da jeg så kan komme i en behandling, også i form af en pillekur. Denne pillebehandling er noget, som skal forebygge, at kræften kommer igen.

Til sidst kunne lægen også fortælle, at jeg først skulle forvente, at starte med kemobehandlingen til januar, da der skal gå ca. 8 uger fra operationen til behandlingens begyndelse. Endvidere skal jeg stadig ikke have strålebehandling, selvom de nu har fundet noget i lymferne, da det er så lidt de fandt – så det er da trods alt dejligt!

Alt i alt, var det jo ikke ligefrem positive beskeder lægen havde til mig…. Men det jeg lige nu er mest træt af er, at jeg skal ind og opereres igen. Alt det andet tror jeg ikke helt, jeg har fattet og accepteret endnu. En ny operation - Her ved jeg jo hvad der skal ske, så det kan jeg forholde mig til… Lægen lovede også næsten, at jeg igen vil blive opereret, som den første næste fredag, så det må jeg bare håbe på, jeg bliver.
Det er underligt, at jeg ikke rigtig har haft en nedtur over alle de dårlige beskeder – lige nu er jeg bare irriteret over den skide operation, så kommer tankerne omkring alt det andet nok på et senere tidspunkt… Igen så er jeg nok nødt til at tage et skridt ad gangen, for ellers kan jeg vist ikke overskue tingene…