En belastning?!

Selvom jeg godt ved, at jeg i det daglige i et eller andet omfang er afhængig af min omgivelser, så er jeg normalt ikke mere afhængig end, at jeg godt selv kan klare de fleste ting selv!
Det er mega frustrerende for mig, at jeg ikke kan klare helt basale ting selv. Hele tiden skal jeg bede om hjælp og være afhængig af, at andre kan hjælpe mig på den ene eller anden måde! Jeg føler, jeg er en belastning – og det er skide irriterende! Jeg ved godt, at det er helt naturligt, at jeg lige nu skal have hjælp og støtte til næsten alt, og at der står rigtig mange mennesker på spring for at hjælpe mig gennem dette forløb! Misforstå mig ikke. Jeg er glad og taknemmelig for al den hjælp og støtte, jeg får. Men nogle gange føler jeg, at folk finder deres kalender frem, og så skal der planlægges hvem der kan ”passe” Sandie hvornår, hvem kan tage fri, og hvem kan køre med hende til det ene og det andet, og jeg kan hverken gøre til eller fra. Det virker så besværligt det hele… Desuden befinder jeg mig jo ikke godt med at skulle bede andre om at indrette deres ”liv” efter mig.
Det ville da være meget nemmere for mig, hvis jeg kunne klare det hele selv! Godt det bliver hverdag en gang igen :-)