Kemoterapi

Jeg har nu fået indkaldelse fra Århus Kommunehospital, hvor jeg skal ud til samtale den 7. december. Her regner jeg med, at jeg får ”planlagt” forløbet omkring kemobehandlingen. Jeg håber stadig på, at jeg først skal starte med behandlingen efter jul, men nu må vi se, hvad de siger derude.

Jeg ”glæder” mig til at høre mere omkring kemobehandlingen, for tiden rykker nærmere, og jeg vil gerne være så godt forberedt, som jeg nu kan blive inden behandlingen. Jeg ved dog godt, at alle reagerer forskelligt, og derfor kan jeg ikke få svar på, hvordan lige netop jeg vil få det.

Selvom jeg gerne vil være godt forberedt, så har jeg ikke lyst til at læse en helt masse omkring behandlingen. Jeg vil hellere høre det fra de læger og sygeplejersker, som beskæftiger sig med det hver dag! Jeg synes nemlig ikke, at jeg kan bruge det til særlig meget, når jeg læser og hører om andres reaktioner på kemo, og deres 1000 forskellige ”oplevelser” med det. Skide egoistisk sagt, men sådan føler jeg det… Det er nok også ret naivt af mig at tro, at det lægerne og sygeplejerskerne vil fortælle mig, er bedre eller mere rigtigt, end alt det jeg læser og hører fra andre folk, men jeg må jo gøre det, som jeg føler er mest rigtig for mig…

Alt i alt må jeg jo se tiden an; håbe på det ”bedste” og frygte og forberede mig på det ”værste”