Da lægerne nu har fjernet alle lymferne under min højre arm, skal jeg fra nu af og altid passe lidt ekstra på min højre arm, ellers risikerer jeg at få det, der hedder lymfeødem. Det betyder at min arm bliver ”kronisk” hævet, altså at jeg kan risikere at få en ”elefantarm”. Nå, måden hvorpå jeg selv kan forsøge at undgå dette på er, at vende mig til at bruge venstre arm mere, f.eks. når man sidder ved computeren – det er noget af en udfordring, som jeg ikke lige vender mig til med det samme…. Desuden skal jeg helst støvsuge osv. med venstre hånd. Hvis jeg gør det men højre hånd skal jeg holde pauser indimellem. Tasken skal fremover hænge over venstre skulder i stedet for højre. Når jeg handler, skal jeg tage en vogn i stedet for en kurv osv. osv.
Alt det her er jo ikke ligefrem noget man ”lærer” på en uge, så igen kommer min tålmodighed på en prøve, for alting tager lidt længere tid, når jeg skal venstre arm!!!
yasmina
Men tænk på hvor sejt det er at ku gøre alle ting med både højre og venstre arm ;-D "hmm...ska jeg skrive under med højre eller venstre hånd...?"
men ja, det er et spørgsmål om vane, og alt kan blive en vane...med lidt træning. held og lykke med de nye vaner. kh yasmina.
Maiken
Jeg tror du kan blive en ret værdifuld håndboldspiller, jeg har hørt de mangler spillere den kan skyde med begge hænder :)