Glædelig jul!

Tove og Kaj
Hej Sandie

Du og din familie skal lige have en kort hilsen fra os i Kjellerup, med ønsket om en god jul og et godt og lykkebringende nytår.

Mange julehilsner fra Tove og Kaj

Michael
Kære Sandie

Det er Michael P fra svømning, børnehave og folkeskole... ja faktisk har vi været en del sammen, når man tænker over det. Min mor havde mødt din mor Elin, hvor hun havde fortalt om din situation. Jeg fik det således at vide da jeg kom hjem på juleferie i går. Som med så mange andre ting, så rammer det kun de andre, nogle fjernt bekendte og folk, der alligevel sad yderst på bænken. Derfor slår det også så meget hårdere, når det rammer nogle på præcis ens alder, og nogle man har kendt i lang tid. Man kan ikke feje det ind under gulvtæppet og trøste sig med, at "hun er jo alligevel gammel". For nej, hun er ikke gammel, og nej det er ikke retfærdigt – på nogen måde. Det burde ikke ske – og det gør det alligevel. Hvorfor?
Jeg sad med min søster Mette i går og så på billeder fra det store skab med albums i. Det slog mig at du var med alle vegne! Fra lækre firser-flyverdragter i ”Nørreskovbakkes Børnehave”, sammen med Bent og de andre rødder, til vi kom sammen i folkeskolen efter 3.kl., hvor du stadig (men ikke så ofte) havde de forfærdelige rottehaler (og dine evigt kontante og herligt direkte holdninger til ting), over til svømning hvor vi var en del sammen om at høvle banelængder af.
De sidste mange år, har jeg ikke set dig, da vi har levet hvert vores liv. Jeg har arbejdet for et trekkingbureau og rejst meget inden jeg startede på lærerseminariet i Århus. Det har dog været fedt (som med de andre svømmere og klassekammerater) at høre lidt løst og fast om hvad du render og laver. Som med så mange andre, så burde man, hvis man mødes på gågaden, standse op, og følge op på de løse aftaler man får lavet om at ”vi skal da vist lige mødes”. De aftaler man aldrig får fulgt op, men som ikke bliver det pga. ond vilje, men nærmere pga. de forskellige verdner man lever i. For selv om udgangspunktet er det samme, har man udviklet sig i vidt forskellige retninger. Prøv bare at se på vores svømmehold, hvor forskellige de er: Anders Rasmussen, Poul Erik Nielsen, Lene Jakobsen, Lene Bock, Sussie Hjort og så videre.
Når jeg hører om at du har startet en blog, og brugt den til at vende en del af frustrationen udad, så giver det mig anledning til at skrive lidt til dig, som du måske får tid at læse. Det ligner dig at fokusere din energi og gå målrettet efter noget, om det så er et stykke legetøj i børnehaven, en bestemt tid i 100 m. rygcrawl eller som her at lære at forholde sig til noget uhåndterligt. At lære at mestre dine egne følelser over noget uden for din kontrol og at lære at tackle noget, der uden din vilje, er blevet en stor del af dit liv. Noget som du i bedste fald skal lære at leve med. Det er dig sikkert en ringe trøst – men jeg mener, at hvis nogen har styrken og beslutsomheden til at komme igennem det her – så er det dig. Jeg kender få, der har så stærk en indre overbevisning, når man møder modstand som dig. Mange vil bøje sig og kravle indad ude af stand til at gøre noget ved situationen. Det er klart at man ikke kan ændre på vilkårene, men man kan ændre på hvad vilkårene gør ved én. Som Jesper Klein udtalte efter at han mistede sin kone ”Efter omstændighederne har jeg det godt – det er omstændighederne jeg har det skidt med!”
Sandie, du ønskes en glædelig jul, og godt nytår sammen med din familie og med Mads. Jeg ønsker det bedste for dig i det nye år, og krydser mine fingre for dig. Hvis du kan holde til Michael Stærkes syretræning, så kan du sku også holde til Kemo!!!
De bedste hilsner

Michael Pedersen

Lene Bock
Hej sandie, ville bare ønske dig et rigtig godt nytår, jeg håber at du må få allle dine ønsker opfyldt :-) hvis der er nogen der har fortjent det er det dig!
Knus og nytårs kys...