En anden grund til at denne dag er en god dag er, at jeg har været til køreprøve til motorcykel, og jeg bestod, Hurra! Mere held end forstand tror jeg, men det er jeg også ligeglad med, nu har jeg i hvert fald kortet :-)
Jeg gik i gang med at tage kørekortet i slutningen af august, og den 20. oktober skulle jeg til teoriprøve. Da jeg fik konstateret kræft den 19. oktober var jeg lidt i tvivl om, om jeg kunne klare teoriprøven, for mit hoved var jo ”fyldt med rod” og tomt for teori… Men jeg tænkte, hvad har jeg at miste??? Ingenting, og jeg bestod med kun 2 fejl…
Derefter snakkede jeg med mine kørelærere omkring min situation, og vi blev enige om, at jeg skulle sige til, når jeg var klar til at fortsætte, for der var jo lige lidt operationer osv. der skulle overstås… Senere fandt jeg ud af, at teoriprøven kun er gældende i tre måneder, og jeg manglede kun 4 køretimer inden jeg kunne gå til prøve, så hvis det hele ikke skulle være tabt, og jeg blev nødt til at starte forfra næste år, skulle jeg give det en chance nu, mens vejret er ”godt”, og inden jeg skal starte med kemoen. Jeg havde jo stadigt ikke noget at miste ved at gøre et forsøg… Jeg ringede til mine helt fantastiske og fleksible kørelærere, og de ”tryllede” lige, så jeg var klar til at komme til køreprøve i dag. Tusind tak for det, og til jer andre vil jeg bare lige sige; pas på, på vejene til sommer…:-)
Birgitte
WWWWRRRRMMMMM WWWWWRRRRRMMMM. Der er ingen tvivl: du er den sejeste... Og jeg glæder mig til en tur bagpå!! KNUS
Michael
Så er svigerfar nok stolt... Nu må du måske låne hans fladmast læderhjelm :)
Gir du lige et praj, de dage du skal ud og køre?? ;-)
Lene
:-)Hurra og tilykke med kortet, hvis der er nogen der har fortjent lidt lykke er det da dig. Så giver du jo nok en tur til sommer!!! Glæder mig.
Mange tanker og knuser...