sandielund.comom bloggenBilleder

Snart skaldet...

22 Januar 2007 | Sandie | Hverdagen
Bookmark and Share

Ja, så er mit hår ved at falde af. Det startede så småt i fredags, hvor jeg kunne se, der faldt mere af end normalt, når jeg børstede mit hår. Og når jeg kørte fingrene gennem håret, faldt der en masse hår af… Det var kun starten, for som dagene er gået, er det ret meget hår, der følger med, når jeg tager fat i det. Jeg troede, det ville falde af, så der ville komme skaldede pletter, men sådan er det ikke. Selvom jeg føler, det er totter, jeg river af, så er det meget jævnt, jeg er blevet tyndhåret – Jeg kan mest se det på pandehåret, og så kan jeg mærke det, når jeg tager fat i håret. Tanja har lige været ved at ”rive” hår af mig, så der sad vi som to abekatte, men jeg kan lige orientere om, at hun ikke fandt nogle lus... :-), og nu er der snart ikke mere hår tilbage.


Det er meget mærkeligt, men jeg er bare så øm i hovedbunden, men det gør ikke ondt når jeg ”hiver” håret af… Det gør mest ondt når jeg ligger med hovedet på hovedpuden og når jeg tørrer mit hår i et håndklæde.


Jeg troede jeg ville blive ked af det når håret begyndte at falde af, men indtil videre er jeg bare træt af, at der er hår over det hele, og så er jeg også lidt fascineret af, at det bare falder af – det er sku bare for underligt! Jeg tror, det er fordi, jeg ikke har kunnet se det så meget i starten, for jeg tror det bliver hårdt, når det sidste skal af…


Til sidst er jeg nødt til at kommentere dagens fantastiske flotte vejr, med flot og fredfyldt sne og solskin fra en klar blå himmel. Flottere vejr har vi vist ikke set længe… Der er vist et fødselsdagsbarn som har været særlig sød i år... :-)


Bookmark and Share Subscribe

Eva og Rene
Tillykke med fødselsdagen!

Jo, vi noterede os også det gode vejr her i Odense. Nu har vi jo haft dårligt vejr i gud ved hvor lang tid (tro mig, med en kone fra Californien, så bliver man mindet om det HVER dag), så du må have lavet mange gode gerninger for at vende den dårlige vejrstime.

Evas barndomsven Jimmy fra L.A. er ved at få hans hår igen efter hans kemo-kur, han er jo så lige to skridt længere end dig - din tur til at se længere fremad kommer snart.

Han har ligesom dig taget hele forløbet med oprejst pande.

Håber du har haft en god fødselsdag. Hils familien. Vi sender en lille "pakke" pr. e-mail, så husk at checke den!

Kys og kram fra
Eva og Rene

22 Januar 2007

Birgitte
Hej söte
Ja, jeg er sikker på, at mange lagde mærke til vejret i går og sendte en tanke eller to i din retning. Hvis der er nogen, der har fortjent godt vejr på deres fødselsdag, så er det vist dig!!
men ja, vi kommer vel ikke uden om det: 26 år... så mange ting der sker, når man fylder 26! fx kan man ikke længere køre på ung-billet i toget til københavn! jeg har netop været smut derovre, udnyttes det skal det jo! 26 - jeg kan slet ikke forstå det. det ender jo med, at vi bliver voksne (den proces har jo nok også fået et lille skub set i lyset af de sidste måneder)..
Men ellers glæder jeg mig bare til at se dig i weekenden :-) og tænker på dig i morgen, sig til hvis du skal ha underholdning!!
knus

23 Januar 2007

Skriv din kommentar

* Navn

* Email

  Web

* Kommentar





Arkiv

Januar 2007
Dagen før 1. kemobehandling!
Bivirkninger!!
1. kemobehandling er overstået!
Bivirkningerne har meldt sin ankomst!!
Små og store begivenheder...
Beverly Hills 90210
Frisk igen!!
Møde med en lidelsesfælle
Et godt ordsprog!
Snart skaldet...
Skaldet!!
Kemo-helvede!!

Kategorier
Tanker
Hvad skal der ske?
På sygehuset
Hverdagen
Tidsfordriv

Kommentarer
verapamilnomfecume til En god dag!
KempehymnjeKs til En god dag!
ensummaLamb til En god dag!
Impaspavoilia til En god dag!
guiniaben til En god dag!
Wheelachappab til En god dag!
PhymnLymn til En god dag!

sandielund.com er udviklet af Grafioso.dk