Der er mange, som har spurgt mig om, hvordan jeg opdagede knuden i mit bryst. For mange melder frygten sig allerede når knuden opdages… sådan var det ikke for mig, for jeg havde haft knuden i 7 år, så jeg var egentlig ikke rigtig bekymret, før jeg havde været i Randers til undersøgelse den 10. oktober 2006.
Jeg kan ikke huske præcis, hvordan jeg opdagede knuden i mit højre bryst, men min læge kunne se i journalen, at jeg første gang havde fået knuden undersøgt i 1999. Der havde de ikke set nogen grund til at gøre noget, da de mente, det bare var en hævet mælkekirtel, og det var det måske også dengang… Jeg tror ikke, jeg var specielt bekymret dengang, og jeg har ikke gået og været bekymret om det i årenes løb, for knuden voksede jo ikke og lægernes svar virkede meget logisk. Jeg kan dog huske, at jeg dengang fik at vide, at jeg skulle komme igen, hvis knuden voksede eller ændrede sig. I 2005 fik jeg igen undersøgt knuden hos lægen, ikke fordi jeg følte den havde ændret sig eller var vokset, men fordi mor lige havde fået konstateret brystkræft. Da lægen ikke kunne se, at den havde ændret sig eller var blevet større, så de igen ikke nogen grund til at reagere – og det gjorde jeg heller ikke!
I august 2006 skulle jeg til læge for at få lavet en lægeerklæring, da jeg skulle til at tage motorcykel kørekort. Og da jeg følte, at knuden måske var vokset en anelse og var blevet lidt øm, så fik jeg undersøgt knuden igen, og lægen kunne da tydeligt mærke, at knuden var vokset. Vi snakkede om, at mor havde fået konstateret brystkræft året før, og hun synes derfor, jeg skulle henvises til mammografi, og hun sagde også, at uanset hvad den ville vise, så synes hun, jeg skulle få knuden fjernet på grund af brystkræft i familien.
Set i bakspejlet skulle lægen måske have reageret i 2005, da jeg kom og fortalte, at mor havde fået konstateret brystkræft, men på den anden side, så er det jo slet ikke sikkert, at det var kræft dengang… for lægen i Randers sagde, at jeg havde opdaget det tidligt, da det var den mest aggressive brystkræftform jeg havde, og min knude var jo ikke særlig stor… og man kan jo altid være bagklog. Svaret derpå finder jeg i hvert fald aldrig, og hvad der er sket, kan jeg alligevel ikke ændre på. Derfor har jeg heller ikke set nogen grund til at bebrejde min læge eller være sur over at de ikke havde reageret noget før. Jeg vil hellere bruge min energi positivt, på det jeg kan gøre noget ved, og jeg er da bare glad for, at det er opdaget nu – jeg kunne nemt have gået med det i lang tid endnu, hvis ikke det var fordi, jeg skulle have haft den lægeerklæring…
Jannie Rasmussen
:-)Hej Sandie,
Det er ægte visdom, at vende den oplevelse med lægen til noget positivt! Det er jo det alle siger, at jo mere positiv man er, når man har cancer jo bedre er det. Det gælder jo nok alle slags sygdomme, tror jeg. Men så at kunne være det, det er der visdommen og modenheden sætter ind. Jeg er vildt imponeret. Jeg håber du inspirerer alle de mennesker som læser dette, som måske også er i nogle svære situationer. Du inspirerer ihvertfald mig. Jeg er glad for at kende lidt til dig. Mange hilsner Jannie :D