Jeg har netop læst en stor del af mine indlæg, og jeg kan blive helt overrasket og rørt over hvordan jeg har tænkt og følt i de forskellige situationer…. Det er underligt at se tilbage på de sidste knap 4 måneder på den måde, men også ganske livsbekræftende!! Jeg har også opdaget, at jeg vist har et par hængepartier, omkring nogle ting, som jeg har fortalt om eller har kastet en bold op i luften uden at have grebet den igen.
Jeg kan også undre mig over, at jeg i enkelte situationer har tænkt og handlet som jeg har. Ikke fordi der er noget, jeg vil have gjort anderledes, eller mine holdninger, til hvad jeg har gjort, og hvad der er sket, har ændret sig, men mere fordi jeg ikke kan forstå, at jeg har gennemgået alt det jeg har, og har tænkt de tanker jeg har…
Det er derfor også underligt at vide, at det snart er 4 måneder siden det hele startede. På den ene side føles det, som var det i går, og jeg kan ikke forstå, at der er sket så meget på den ”korte” tid. På den anden side, synes jeg, at jeg har haft denne sygdom i evigheder, og det er 100 år siden jeg har været ”normal” og gået på arbejde osv.
Jeg er i hvert fald glad for, at jeg har fået skrevet så meget ned gennem hele forløbet, for det virker sku helt urealistisk, at det virkelig er sket.
Sussi
Hejsa søde
Jeg kan heller ikke forstå, at det er 4 måneder siden, at du fik konstateret kræft osv. Jeg har det ligesom dig, på den ene side føles det som om det var i går og på den anden side, ligger det meget langt tilbage i tiden. Jeg føler dog ikke, som dig, den skelnen mellem at være "normal" og "ikke normal", lidt hårdt sat op. Jeg synes jo, at du er, som du har været hele tiden. Selvfølgelig er der nogle fysiske ændringer, som vi kan se, og du har på visse områder også ændret syn på nogle ting, men ikke noget drastisk. Men derfor kan du jo sagtens føle en stor forskel på dig selv før og efter Og på visse områder føle, at du er en ændret person. Andet ville jo også være underligt. Men hvad jeg vil frem til er nok bare, at jeg kan lide dig, som du er, og det er der ikke noget, der kan ændre på.
Knus Sussi