Hvem passer på mig??

Jeg har hele vejen igennem dette forløb følt, at der er blevet passet godt på mig, og at lægerne har gjort/gør alt for at være sikker på, at alt kræften er væk og bliver væk!! Men ind imellem føler jeg alligevel, at jeg bare er ung, dum og naiv… for hvem har tjekket om det har spredt sig til min lever, hjerne, lunger osv.??? Ingen! Så når det kommer til stykket, så er der jo nok kun én, som kan passe på mig, og det er mig selv!
Jeg skal til lægesamtale på onsdag inden jeg skal have kemo, og så har jeg en hel masse spørgsmål, jeg vil stille til lægen, for jeg hører hele tiden noget nyt!! Så selvom jeg ikke går og er meget bekymret for sygdommen hele tiden, for jeg har det jo godt, ja så kan det ikke undgås, at tankerne ind imellem løber af med mig!! Det er værst, når jeg hører om folk der er døde af det, har fået tilbagefald, eller hvor kræften har spredt sig, og det er opdaget ved en ”tilfældighed”….
I december var jeg også til lægesamtale inden jeg startede på kemo, og der snakkede jeg med lægen om risikoen for at kræften vender tilbage, når jeg også engang har fået fjernet mit andet bryst. Han sagde, at det var et meget logisk og klart og tydeligt spørgsmål, som der ikke findes et lige så klart og tydeligt svar på, men når man én gang har haft kræft, er der altid en lidt større risiko for at man får det igen, end hvis man ikke har haft kræft før. Men han ville ikke sige, at det var en stor risiko….(Hvad er stor/lille risiko??) Det lyder jo umiddelbart rimelig fornuftigt…. Men jeg bliver alligevel bange, når jeg hører om folk, som har fået tilbagefald også ret hurtigt efter endt behandling…. Jeg ved godt, at man hører om dem, som får tilbagefald mere end dem, som forbliver raske, for de vender jo tilbage til ”livet”, mens dem som igen bliver syge er dem, som jeg ser og møder på sygehuset!!
Der er i hvert fald en del uafklarede ender i mit hoved lige for tiden, og jeg håber, jeg kan få lidt styr på dem i næste uge.