Det har hele tiden været planen at jeg skal have lavet en rekonstruktion af mit bryst så snart det er muligt. Samtidig med rekonstruktionen er det også planen, at jeg vil have fjernet mit andet bryst, og have lavet en rekonstruktion af det også – så kan kræften i hvert fald ikke vende tilbage der!!!
Den 30. april skal jeg ud og snakke med en plastikkirurg i Århus om de forskellige muligheder, og hvornår det bliver muligt for mig at få gjort. Jeg har hørt, at der kan være op til to års ventetid, så det er godt jeg er blevet skrevet op….
Jeg har lige været ved at kigge lidt på de forskellige muligheder for rekonstruktion – sikke en jungle, der er godt nok mange forskellige typer…. Og jeg synes resultaterne er meget varierende. (http://www.breastcenter.com/breastrecon/beforeafter-images.html (billeder fra USA)) Jeg håber virkelig jeg kommer i hænderne på en dygtig kirurg….