Jeg har i dag været på sygehuset igen igen – denne gang for at få lavet endnu en scanning af mine knogler, da jeg jo døjer med ryggen….
Det er gået fint – først fik jeg taget 3 røntgenbilleder af ryggen. Herefter lavede de en scanning af hele kroppen, magen til den, som jeg fik lavet i efteråret. Denne scanning viste, at der var noget irritation i min lænd – det er jeg jo ganske klar over at der er, da jeg ofte har skide ondt i lænden…. Sygeplejersken sagde, at de ville lave endnu en scanning for at sikre sig, at de ikke overser noget, så jeg fik lavet endnu en scanning…..
Jeg har ikke fået resultaterne af scanningerne og røntgenbillederne endnu, men det regner jeg med at få næste onsdag, når jeg skal have den sidste kemobehandling.