Selvom mit hoved lige for tiden ligner, at jeg er blevet slået ned, ja så er det ”falsk alarm”… I går fik jeg fjernet fem modermærker i hovedbunden, og derfor ser jeg noget forslået ud med sting fem steder i hovedbunden. Der skulle ikke være noget farligt i de modermærker, jeg har fået fjernet, men efter jeg i januar mistede håret pga. kemoen, fandt jeg ud af, at jeg havde tre store og grimme modermærker i hovedbunden. Jeg snakkede med lægen om dem, og han sagde, at der ikke var noget farligt i dem, men hvis jeg insisterede, ville han gerne sende mig videre til en specialist, så jeg kunne få dem fjernet.
Dengang tænkte jeg, at lige nøjagtig den besked havde jeg fået for 7 år siden med den knude, jeg dengang havde i mit bryst, og det er jo ikke ligefrem verdens sjoveste forløb jeg har været igennem de sidste 8 måneder, så jeg insisterede, for hvem ved hvad der sker fremover. Nu er modermærkerne væk, og så behøver jeg ikke gå og tænke mere over dem.
Da jeg kom ud til den læge som skulle fjerne modermærkerne, fandt de udover de tre store modermærker to mindre, som de også fjernede, når de nu alligevel var i gang. Det tog ikke lang tid, ca. 15 min, så var det overstået. Lige nu har jeg det som om min hovedbund er helt spændt, men jeg har ikke direkte ondt, så jeg nyder bare, at det er overstået, og at mit hår nu for alvor kan få lov til at gro igen….:-)
Birgitte
Better safe than sorry!! Jeg kan godt forstå, at de bare skulle fjernes.. Så slipper du også for at skulle bruge kræfter på at tænke på dem. Og så er det vel også i gang med et nyt skridt på vejen :-) hår på hovedet!! Det bliver sjovt at se, hvordan du ser ud om bare en måned.. Så har du jo nok mere hår end du har haft de sidste 4½ måned.. syret. Held og lykke med væksten, du må komme ned og få det 'vandet lidt' i sommerferie! Knus Birgitte
michael
Gjorde det nas at få dem fjernet?
Jeg har en tredie "brystvorte" på min brystkasse (heldigvis ikke i ansigtet) som jeg overvejder at få fjernet.
Malene
Hej Sandie, Kom lige forbi din side. Æv, at den dumme sygdom har fundet os... Det lyder godt, at du kæmper. Jeg fik diagnosen for snart to år siden og har lige cyklet op af bjerget Ventoux i Frankrig af bare stædighed... Se mere om mig: www.123hjemmeside.dk/glenstrup. Fortsat god kamp, hilsen Malene