Der er mange, som tit snakker om de positive og negative ting, kræften har medført i folks liv.
Jeg vil ikke umiddelbart sige, at jeg kan pege på noget positivt ved kræften, men når det nu ikke kan være anderledes, så er der da nogle ”positive” følgevirkninger heraf. Eller jeg er i hvert fald blevet bekræftet i, at jeg bortset fra sygdommen har et dejligt liv, som jeg kun kan glæde mig over. Jeg har også en fantastisk familie og nogle fantastiske venner.
Jeg er også blevet bedre til at sætte pris på tingene, selv de helt små ting, og jeg tager ikke så meget for givet… Jeg har også lært mig selv bedre at kende, og jeg er nok også blevet bedre til at passe på mig selv.
Alt dette ville jeg dog hellere end gerne have været foruden – jeg ville nok have fundet ud af det på en anden måde alligevel.
De negative ting ved at have fået kræft vil jeg slet ikke begynde at remse op, så ville dette indlæg også blive alt for langt – De taler vist for sig selv….
Michael
Du har været igennem en rejse som få har prøvet. Jeg synes det virker som om du har lært dig selv at kende på ny.
Jeg kan se det positive i at du kan hjælpe andre. Du har bevidst at du kan sparke BS christiansens røv hver dag, med din indstilling. Så hvis du ikke kan hjælpe andre i samme båd så ved jeg ikke hvem der ellers kunne holde skuden oppe.
Knus og kram
Hils Mads