Arbejde

Jeg har ikke været på arbejde siden den 19. oktober, hvor jeg fik stillet diagnosen. Udsigten til hvornår jeg kan genoptage mit arbejde ligger nok et stykke ude i fremtiden. Det mest realistiske, og det lægerne anbefaler, er, at jeg først kan starte igen, når jeg er færdig med kemobehandlingen, altså engang til sommer… Der er godt nok rigtig lang tid til. Heldigvis kan jeg jo komme på besøg derude engang imellem.

Jeg savner mit arbejde, kunderne og udfordringerne, men jeg ved også godt, at jeg ikke ville kunne klare det lige i øjeblikket – Der er simpelthen for mange andre ting og tanker, jeg skal koncentrere mig om lige nu. Heldigvis har jeg en meget sød og forstående arbejdsgiver – Hun har givet mig fuld opbakning og haft stor forståelse for min situation hele vejen igennem. Jeg har været meget ked af ikke at kunne komme på arbejde, for jeg føler, at jeg har svigtet både hende og kunderne. Men igen, så har min hun sagt, at jeg overhovedet ikke skal have dårlig samvittighed – det er et praktisk problem, som hun skal have fundet en midlertidig løsning på. Og det er jo også rigtigt – ingen er uundværlig, selvom jeg gerne vil være det engang imellem…:-)