Et år med cancer i bagagen...

I dag er det præcist et år siden vi sad på Randers sygehus og jeg fik stillet diagnosen Brystkræft. Det er på den ene side ikke til at forstå, at der er gået et år, da de skræmmende kendsgerninger stadig står fuldstændig klar i min hukommelse. På den anden side så har det været det længste år i mit liv, som har været præget af sygdom, operationer, kemo, hårtab, proteser, usikkerhed, frygt, kærlighed, omsorg og hård fight…
Hvis I havde spurgt mig for et år siden, så havde jeg bestemt regnet med, at jeg i dag ville være tilbage på fuld styrke og have et helt ”almindeligt” liv, men virkeligheden er jo en helt anden. Jeg kæmper stadig med at genvinde energi, og jeg håber på snart at komme tilbage til arbejdsmarkedet.
Det år, der er gået, er nok det mest begivenhedsrige år i mit liv. Meget skidt og godt er sket – hvis jeg lagde gode og dårlige oplevelser op på en vægt, tror jeg desværre de dårlige begivenheder vil veje tungest, men efterhånden som tiden går, øges vægten med de gode begivenheder, og jeg håber den stime vil fortsætte.
Der er på mange måder sket mange uforudsete følger af cancersygdommen, og disse har også i høj grad været med til at min situation ser meget anderledes ud i dag end jeg havde forestillet mig for et år siden.
Der er så mange ting, som har været med til at gøre den 19. oktober til en dag som desværre står meget ”negativ” klar i min bevidsthed… Gad vide om jeg hvert år ved denne tid vil tænke tilbage på det der skete, eller om jeg med tiden vil få det så meget på afstand, at jeg ikke vil bemærke, at der er oktober og canceren kom ind og vendte op og ned på mit liv.
 
Om et år håber jeg, jeg kan kigge tilbage på et år, hvor jeg har afsluttet behandling, har været gennem operationer, så jeg igen har to bryster og kommer til at føle mig hel og normal igen, har fået job og lever en helt almindelig hverdag, hvor kræften ligger langt tilbage i baghovedet og langt fra påvirker vores liv hver dag…. :-)