Total forvirring
Jeg har hele tiden haft en opfattelse af, at kommunen ville hjælpe mig tilbage til arbejdsmarkedet. Enten ville de hjælpe med finde et deltidsjob (evt. midlertidigt) til mig, som jeg måske kan vende tilbage til på fuld tid efter endt behandling og rekonstruktion eller også ville de finde en ”praktikplads” til mig, hvor jeg kan være frem til min behandling afsluttes og jeg skal opereres næste år, og så skal jeg søge noget arbejde efter rekonstruktionen.
I går ringede jeg til min ”gamle” sagsbehandler, som er kommet tilbage efter orlov, da hun har indkaldt mig til en samtale. En samtale, som jeg synes, jeg allerede har haft med hendes afløser mens hun har været på orlov, nemlig om min tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jeg har jo den sidste måneds tid faktisk bare gået og ventet på at kommunens virksomhedsafdeling skulle kontakte mig, så vi kunne få en snak om job eller praktikplads….
Hun insisterede dog på, at vi skulle have en samtale igen, da hun snakkede om, at det kunne være jeg skulle til at stå til rådighed som ledig….. Her blev jeg helt forvirret og lidt fortvivlet– det er altså ikke sikkert, at de alligevel kan/vil hjælpe mig til at finde et arbejde…. Hun snakkede også om, at det ikke var sikkert, at de kunne forlænge min sygemelding, noget som jeg havde fået en opfattelse af, ville være en ren formalitet, da jeg stadig er i behandling og har flere operationer i vente næste år…
Lige nu kan jeg altså ikke gøre andet end at vente og se hvad de finder ud af på fredag….
Om muligt blev jeg så endnu mere forvirret, da der et par timer senere ringede en fra virksomhedsafdelingen fra kommunen, som måske havde et ”job” til mig, hvor jeg skulle lave lønninger…. Øhhh, jeg har skrevet 4-5 A4-sider til dem hvor jeg skriver hvilke kompetencer jeg har, og der står intet om en kontoruddannelse. Nå, hun var nu meget forstående og lyttede til hvad jeg havde at sige, og hun synes vi skulle få en snak om tingene. Ja, det synes jeg bestemt også vi skal, så jeg kan finde ud af, hvad deres planer med mig helt nøjagtig er, og jeg vil jo gerne snart i gang med at lave noget…
Jeg fik aftalt endnu en tid på kommunen på fredag, så nu skal jeg snakke med både den ene og den anden, og så må jeg jo håbe jeg kan få lidt bedre overblik over min egen situation på fredag.
Jeg ville da helst finde et job selv, men jeg synes bare der er for mange forhindringer, som gør det næsten umuligt. Et af mine største ønsker lige nu er da at blive så frisk, så jeg kan vende tilbage til et normalt liv med arbejde og alt hvad det ellers indebærer, og så synes jeg faktisk ikke jeg har overskud til at skulle til at kæmpe for at de overhovedet vil hjælpe mig - jeg har jo langt fra selv ønsket at stå i denne situation, men der er åbenbart ikke noget som skal være nemt.....
susan
Kære Sandie
Jeg kan rigtig godt forstå din frustation med sagsbehandler og kommuner. Jeg ved ikke rigtigt hvad der sker der. Det er som om de ikke forstå hvad det er mennesker som dig er igennem. Ved ikke om du har talt med dem men kræftens bekæmpelse har en socialrådgiver til rådighed som du frit kan benytte til at spørge om råd og vejledning i dine rettigheder. Jeg ved ikke hvor du bor med det er bla en afdelign i hillerød.
Mnage kærlige hilsener Susan
Birgit
Kære Sandie
Via mit arbejdsliv og lidt via min egen brystkræft har jeg nogle erfaringer med kommunale sagsbehandlere, som måske kan hjælpe dig til lidt mindre frustration i dine møder med systemet.
Allerførst: Det gør mig meget ondt for dig, at du er ramt af brystkræft i din unge ende af livet. Jeg er trist over at høre, at også du har været udsat for praktiserende lægers arrogance og uvidenhed. Det samme har jeg. Vi kan ikke ændre de oplevelser med det primære sundhedssystem, men vi kan - du og jeg og andre -forsøge at lade være med at blive bitre over det, for bitterhed er en tung byrde at bære på og går kun ud over os selv. Åbenhed til omgivelserne over lægens sløsethed er noget helt andet, og det kan måske gøre andre kvinder opmærksom på, at de ikke skal lade sig spise af med en bortforklaring, men forlange mammografi og ultralydscanning, så snart der er noget med brysterne.
Jeg håber, at du kommer godt igennem alle dine behandlinger og den lange tid, du tilbringer som patient i systemet. Og jeg ønsker dig alt det bedste og held og lykke.
Og så til det med at møde systemet! Ved du, at du har ret til at tage en person (en bisidder)med dig til alle samtaler med offentligt ansatte, hvad enten det er fra sygedagpengekontoret, Jobcentret eller sundhedssystemet. Du skal ikke spørge nogen om lov, og du skal heller ikke oplyse det på forhånd.
Din bisidder må (helst) ikke blande sig i samtalen, hvis vi ser på det kommunale system, men må gerne tage notater, hjælpe dig med at huske alt det, som du gerne vil vide noget om, og i det hele taget optræde som dit vidne på, hvad der foregår. Hvis du vil optage møde på bånd, skal du meget gerne oplyse det ved mødets begyndelse. Det med båndet kan jo bl.a. være for at støtte din hukommelse, eller måske læser du ikke så godt og har derfor ikke så meget ud af alle kopierne og folderne, som du får udleveret.
En bisidder kan somme tider rette lidt op på den ulige situation, som man er i, når man er tilsagt til møder i det offentlige system. Det er som om, der kommer mere ligevægt, når du har en med dig. Og det sker i øvrigt, at sagsbehandlere har en mere positiv adfærd, når man ikke kommer alene.
Når du bliver kontaktet telefonisk, så skriv endelig sagsbehandlerens navn ned, telefonnummeret hvor hun kan kontaktes, den afdeling hun arbejder for og notater om, hvad I talte om. Og du har ret til at få hendes journalnotater om samtalen tilsendt.
Alle afgørelser og aftaler fra sagsbehandlere, hvad enten det er "ja" eller "nej", skal du have skriftligt med underskrift. Hvis du får afslag på noget, så skal brevet med afslaget indeholde en begrundelse med henvisning til lovgivningen + en vejledning i, hvordan du kan gøre, hvis du vil klage over afslaget. Den slags står i Lov om retssikkerhed i forvaltningen. Men det er desværre ikke alle sagsbehandlere, som er lige gode til at huske det.
Det er desværre ikke ualmindeligt med det store skift af sagsbehandlere, og derfor kommer der forsinkelser, forkerte afgørelser, vildledende udtalelser og dårlig rådgivning. Men der kommer altså også gode samtaler, dygtig rådgivning og rigtige afgørelser. Du og jeg er bare afhængige af, at lige netop vores sagsbehandling er i top og pletfri, og det har vi ingen garanti for. Så derfor er det godt at vide nogle fakta selv.
Love, regler og praksis omkring sygedagpenge er under ændring igen, igen! Der kan derfor være stor usikkerhed og forskelle på tolkning af regler fra sagsbehandler til sagsbehandler i den samme kommune. Hvis du er i fagforening, har den måske en socialrådgiver, som kan hjælpe og støtte dig i denne situation. Kommunerne vil gerne spare, og vil gerne have folk ud af sydedagpengesystemet. Kreativiteten kan derfor være rigelig stor.
Hvis du vil vide mere om dine rettigheder og pligter, så prøv en mail til rådgivningen i Kræftens Bekæmpelse eller ring til rådgivningen. Jeg har fået kompetent hjælp den vej rundt. Du kan også læse dig til en del stof om regler på nettet - prøv fx www.sundhed.dk. Love og regler er dog lidt svære at læse og tolke, indtil man er vant til sprogbrugen. Men det kan være godt at tage med til møder med sagsbehandlere og bede om en forklaring på, hvordan din kommune forholder sig.
Du har i øvrigt ret til indsigt i din lægejournal, du skal bare bede om kopier. Det samme gælder for den journal, som kommunen opretter på dig.
Du vil blive trukket igennem en kommunal "kompetenceafklaring" med en masse spørgsmål. Meningen er at hjælpe dig tilbage til job. Hvorvidt det virker, skal jeg ikke kunne sige, men sagsbehandleren er pålagt at gøre det. Bed endelig om en kopi af det resultat, som I bliver enige om, og accepter ikke, at hun laver arbejdet uden din medvirken.
Kender du i øvrigt begrebet flexjob? Det er måske noget for dig, her mens du venter på at komme gennem alle behandlinger og operationer og blive meldt helt rask.
Hvis du kan bruge alt det her til noget, så vil det glæde mig meget. Du er velkommen til at maile tilbage, hvis du synes. Jeg har haft og har stadig gavn af at føle mig kompetent i forhold til både kræftsygdommen og systemet, så jeg ikke skal opleve mig udelukkende som en brik, man skubber rundt med.
Venlig hilsen og igen alt mulig held og lykke
Birgit