Jeg har desværre endnu ikke fundet et arbejde, men for knap to uger siden var svømmeklubben i bekneb, da der er en træner, som er holdt. De spurgte om jeg havde lyst til at hjælpe dem og afløse på fem børnehold. Om jeg havde lyst var egentlig ikke et spørgsmål, for det havde jeg. Jeg skulle dog lige afklare det med kommunen, om det var i orden. Det var helt i orden.
Der var også et praktisk problem omkring min protese, som jeg skulle have løst. Når jeg tager ned og svømmer selv, bruger jeg ikke protese, men det har jeg ikke lyst til, når jeg går i svømmehallen blandt mennesker. Jeg fandt hurtigt en løsning, så nu skulle jeg så bare tage udfordringen op.
Det var bare super fedt at være tilbage i svømmehallen, og det gik ud over al forventning. Jeg fik mange positive tilbagemeldinger fra forældrene og for første gang i lang tid havde jeg fornemmelsen af, at jeg faktisk stadig er god til noget, og det er sku (undskyld jeg bander) en god følelse.
Da svømmeklubben ikke har fundet en ny træner til holdene, har jeg aftalt med dem, at jeg gerne vil hjælpe, indtil jeg får et ”rigtigt” job. Så nu glæder jeg mig til på torsdag, hvor jeg igen skal ned og undervise :-)
Birgitte
Endnu et skridt på vej mod din gamle hverdag! et bliver jo nok aldrig det samme, men du er da godt på vej :-) tillykke med bi-jobbet!! Knus
Jannie
Ja, og vi kender en dreng, som også er glad for den nye træner. For hun laver nogle helt andre udfordringer! Og det var fedt at se dig i vigør. Håber du også er der i Januar måned, fordi vi holder altid fri i december! Mange knus og kram os på Lysemosen :-)