Frustrationer....
Lige for tiden har jeg en rigtig træls følelse af, at jeg ikke dur til noget som helst. Jeg føler ikke jeg er god til andet end at være syg og tage på sygehuset og få behandling. Det er en mega belastende og frustrerende følelse, som ikke kun går ud over mig selv, men også mine omgivelser – undskyld!
Jeg savner i aller højeste grad indhold i min hverdag, så jeg igen kan få noget at lave og en følelse af, at jeg faktisk kan andet end at sidde herhjemme og være ”syg”
Jeg har ikke noget job, som jeg kan være god til. Jeg er ikke god til at lave en masse i huset andet end at rydde op og gøre rent – og det er ikke særlig motiverende…. Ja og ellers sker der jo ikke så meget i min hverdag.
Det er også mega frustrerende, at det skal være så svært at finde et job til mig…. Jeg synes egentlig, jeg har en masse kompetencer at tilbyde, og oveni det, er jeg ”gratis” arbejdskraft… Bankerne burde da stå i kø…..
Nå, det hjælper jo ikke at være pessimistisk, men nu har jeg da lige fået luft for mine frustrationer, og så må jeg jo bare tro på, at ”alt godt kommer til dem der venter”….
Michael Andersen
Det kan vel betragtes som et stort sundhedstegn at du går og keder dig og vil ud af røret :-)
Og ja, bankerne burde stå i kø, jeg ville ihvertfald gerne ansætte dig, hvis jeg var bank.
Du får en god anbefaling herfra.
Camilla Hauge
Hej Sandie
jeg er en pige på 29 år, jeg er gift og har 2 små børn på 2 og 5 år. Jeg fik konstateret brystkræft m/spredning til lymfekirtlerne den 1. juni 2006 (var da 27 år). Startede med kemo (5 gange),fik så fjernet højre bryst samt 25 lymfekirtler, igen kemo (3 gange) og efterfølgende strålebehandling. Jeg blev færdig i februar. Jeg har, ligesom du, taget mit sygdomsforløb med oprejst pande og for det meste af tiden med godt humør. Men der er bare ting, som endnu ikke er "normale", selvom jeg er kommet igennem sygedommen. Jeg har haft det meget sådan, at når behandlingen var overstået, ville jeg blive den "gamle" Camilla igen, men det har jeg efterhånden indset at det bliver jeg nok aldrig. Og det tager da tid at acceptere ! Jeg får stadig dage, hvor jeg er meget træt og ind i mellem også lidt trist. Men der er heldigvis langt flere dage hvor jeg er glad og har overskud :-)Du skriver at "alt godt kommer til den som venter", og det håber jeg også. Men det må gerne komme snart ik´....tålmodighed er en dyd jeg desværre ikke ejer, men som vi "eks"-kræftpatienter nok må lære. Jeg ville gerne sige en hel masse opmuntrende til dig men det eneste jeg kan love dig er, at pludselig en dag er det overstået og livet vil næsten (næææsten) være som før ;-) Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har lyst til en snak.
Kærlig hilsen
Camilla Hauge