AAAARRRRGGGGGHHHHH!!!!!!! AFLYST IGEN....

Hvis jeg kendte 5000 bandeord ville jeg sige dem allesammen på en gang. Jeg er bare mega gal, frustrerende, skuffet og ked af det!!! Jeg har lyst til at råbe, skrige og skælde ud!!! Her til morgen mødte jeg, fuld af glæde og forventninger op på plastikkirurgusk afdeling, da jeg havde en tid til indlæggelse i dag og operation i morgen. (Jeg havde endda dobbelt tjekket det, ved at ringe derud for at få det bekræftet) Da vi kom op på afdelingen i dag, får jeg at vide, at min operation er aflyst - jeg blev så ked af det!!! - De kunne da ikke forstå, at der ikke var nogen som havde ringet og givet mig besked.... med det er der altså ikke....dumme idioter - Det føltes nærmest som menneskelig tortur - jeg har jo virkelig forberedt mig og ladet op til at nu skulle det ske.....
Jeg tudede i et væk derude og var mega frustreret.... Men der er jo ikke noget at gøre ved det. Lægen vi snakkede med sagde, at jeg var dårligt stillet nu, da jeg ryger bagerst i køen. Jeg tænker jo straks, at det ikke gør det bedre for mig, at jeg stadig har min port - for jeg ved jo, at der ikke er nogle privathospitaler som så vil tage mig. Jeg kan slet ikke overskue situationen og mine muligheder.....
Om muligt blev jeg endnu mere gal og ked ad det, da vi kom hjem og posten lige havde været der med et brev, som er dateret i fredags, om at min operation er aflyst. Altså må hende der har siddet ved telefonen i fredags, og givet mig besked om at min operation ville blive gennemført, have vidst at min operation vil blive aflyst - det er altså bare fejl som ikke må ske - jeg synes virkelig det er så ondt det her.
Det her har været det ultimative mål, jeg har set frem til og glædet mig til i mere end 1½ år, og så glipper det nu. Jeg kan slet ikke overskue min situation - hvad skal der ske i forhold til arbejde og i forhold til kommunen - hvad med bryllup næste år og hvad med tid til ny operation.... Det er fandme umenneskeligt at stå på sygehuset med en pakket kuffert fyldt med glæde og forventninger til hvad der skal til at ske - sidste dag med protesen og BHér med lommer, troede jeg...... Nu bliver de mine faste følgesvende i lang tid fremover:-(
Hold kæft hvor gør det mig bare så ked af det det hele - jeg synes virkelig ikke jeg har fortjent det her.....
Lægen fortalte, at de kun opererer kræftpatienter under konflikten, og det er også forståeligt - men nu har jeg altså været kræftpatient i mega lang tid, og nu føler jeg nærmest, at jeg bliver straffet for ikke at være kræftpatient længere.
Lægen synes, jeg skal skrive en konstruktiv klage omkring min situation, og den måde det hele har forløbet på. Han havde stor forståelse og sympati for mig. Klagen skal skrives til den ledende overlæge på afdelingen, og så må hun tage stilling til mig og min situation. Klagen må vist hellere vente til i morgen, da jeg ikke føler mig specielt konstruktiv lige nu......
Nå, det er vist en værre gang rod, jeg har fået skrevet - men så afspejler det jo mit liv lige nu......