sandielund.comom bloggenBilleder

Kan det blive ved....??

16 Juni 2008 | Sandie | Hvad skal der ske?
Bookmark and Share

Man skulle ikke tro det kunne være muligt, at jeg skal blive ved med at fejle et eller andet og rende på sygehuset. Men jo, det lader til at det ingen ende vil tage…..
I torsdags opdagede jeg, at min hals var ret hævet foran. Jeg blev ret nervøs, og jeg besluttede mig for at tage til lægen fredag morgen, for at ”spøgelserne” kunne forsvinde, og jeg kunne få at vide, at det ikke var noget at være nervøs for.
Lægen mente, at det kunne være min skjoldbruskkirtel, der var hævet, måske grundet en infektion. Nu har jeg jo før opdaget, at lægerne kan tage fejl, så jeg kunne ikke bruge det til ret meget…. Min læge ville gerne hjælpe mig, og under normale omstændigheder, kunne hun have taget nogle blodprøver mv., men grundet strejken var det ikke muligt, så hvis jeg ville have endeligt svar var hun nødt til at indlægge mig…. Nå, ok, hvis det var det der skulle til, så jeg kunne få ro, så var det sådan. Jeg cyklede derfor op på sygehuset og regnede med, at de lige skulle tage et par blodprøver, så jeg kunne få stillet en diagnose, få noget penicillin, og så kunne jeg sikkert køre hjem et par timer senere.
Jeg blev hurtigt noget klogere. Der stod en seng til mig og den helt store undersøgelsesproces gik i gang. Jeg skulle nu ikke op og ligge i sengen, jeg skulle jo snart hjem igen…. Midt på eftermiddagen snakkede jeg med læge nr. 4 den dag, som kunne fortælle at mine blodprøver var fine, så de ville lige ultralydsscanne min hals. Desuden skulle jeg op på en anden afdeling, og jeg skulle blive på sygehuset i weekenden, da de var nødt til at holde øje med mine blodprøver mv. Grunden til at de skal holde øje med dem er, at skjoldbruskkirtlen har noget med stofskiftet og gøre.
Hmmm, nå, jeg fik scannet min hals, og ved 21.30 tiden fredag aften fik jeg, af læge nr. 6 den dag, besked på, at det ikke ser ud til, at det er en infektion jeg har, men til gengæld har jeg en knude i halsen på 3 * 5 cm. De tror ikke det er noget slemt, men jeg skal igennem flere undersøgelser her efter weekenden… Jeg fik derfor overtalt lægen til, at jeg havde det bedst med at være hjemme i weekenden og jeg skulle nok møde op og få taget blodprøver, eller hvis jeg fik symptomer. Jeg fik derfor lov til at komme hjem på orlov….
Jeg har ingen symptomer haft i weekenden. Men knuden er da generende. Den er ret øm, og jeg har konstant en svag kvalme, og når jeg spiser og drikker skal det være små mundfulde.
I morges mødte jeg derfor op kl. 9.00 som aftalt. Jeg fik taget en blodprøve og da jeg kom op på afdelingen igen, fik jeg at vide, at den læge som skulle undersøge mig først måske kom i morgen eller måske først på fredag, så jeg kunne bare tage hjem og så komme igen i morgen….. Nej nej, den går ikke – jeg kan sku da ikke vente på at der måske eller måske ikke kommer en læge i morgen, der skal sku sættes noget i gang nu!!! Jeg forlangte at jeg ville snakke med en læge. De fik fat i en overlæge som ville bestille en skintegrafi (eller hvordan det nu staves) af min hals, og så vil de ringe til mig i eftermiddag med hvornår det bliver. Han skulle selvfølgelig lige konferere med denne her læge som måske eller måske ikke kommer i morgen…
Nå, lige nu venter jeg altså på hvornår jeg skal til næste undersøgelse….
 
Og ligesom om det ikke er nok, så er sygeplejerskerne endeligt begyndt at arbejde igen – dejligt :-). De har i dag været så søde at ringe til mig fra dagkirurgisk for at fortælle mig, at de kan fjerne min port a cath på onsdag…. Ja, det har jeg så måtte takke nej til, da jeg jo teknisk set er indlagt i Silkeborg, og at jeg ikke ved, om jeg skal undersøges for det i halsen eller….
 
Nå, så har de lige ringet fra sygehuset. Jeg skal have lavet skintegrafi af halsen i morgen kl. 13.30 i Århus, og så skal jeg møde op på sygehuset onsdag morgen og få svar… super…
 
Jeg synes godt nok det har været lidt forvirrende det her forløb. Jeg har snakket med en helt masse unge læger, som ikke rigtigt ved noget, men som bare giver mig beskeder…. Jeg ser nu helt klart fordelen i de store sygehuse med specialiserede afdelinger, for det her virker godt nok rodet….


Bookmark and Share Subscribe

Ann Kaalund
Hej Sandie
Held og lykke i morgen - ved det er svært :-( men håber det går godt.

17 Juni 2008

Dine kolleger i Spar Nord Silkeborg
Kære søde og gode kollega - kære Sandie !

Vi havde onsdag, den 18. juni 2008 en udfordrende start på dagen i vores bank. Vi skulle alle samles, men kun få vidste hvorfor. Øv, at du ikke lige var med i den oplevelse. Du kommer med i den næste til efteråret ;o))

Udfordringen, som vi blev stillet, er i relation til bankens fremtid, nemlig Employer Branding. Nu kender vi alle udfordringen, nemlig at vi hver især som ansat i Spar Nord har en afgørende rolle i det at rekruttere og fastholde gode medarbejdere, som blandt andet dig.

Nå, men det var så den lange indledning til det vi reelt vil fortælle dig. Vi spillede et heltespil, og der kom du (naturligvis) ind i billedet.

Du i særdeleshed blev fremhævet som en af vores helte i hverdagen. Der var en masse positive årssager til det, her er blot nogle;

* optimisme
* gå på mod
* evne til at se lyst på tingene
* udpræget teamplayer
* viljestyrke
* fighter
* positiv

alt sammen udtryk, som indgår i vores (bankens) definition på en helt (et forbilede for andre kan man vel også sige).

Vi synes bare at du skal vide at vi sætter stor pris på dig og din måde at være på, og så også din ydmyghed ikke at forglemme.

Du er bestemt en både dejligt og positiv del af vores hverdag, så vi føler faktisk at vi er sådan lidt i "familie" med dig. Det at du har lukket os ind i dit liv sætter vi med andre ord stor pris på - det håber vi også du gør.

Vi tænker på dig og håber meget snart at se dig i vores pengebutik på Wall Street i Silkeborg.

Indtil da håber vi at du er i gode hænder hos andre i dit netværk og familie.

Tøv ikke med at sige til hvis du får brug for vores hjælp - uanset hvad. Vi er der for dig!

De bedste hilsner fra

alle dine kolleger i Spar Nord Silkeborg

19 Juni 2008

Jette Enggaard
Hej Sandie

Så er to ugers god og brugt ferie snart ovre for mig. Det har været deeejligt. Super fed tur til Bulgarien.

Jeg vil bare lige sende dig en hilsen med god bedring og sige, at jeg ønsker det bedste for dig. Jeg kan jo kun give mine kolleger på Wallstreet ret i alle de positive ting, de skriver om dig :-) Keep it up ...

Glæder mig til at ses igen.

Mange hilsener Jette

21 Juni 2008

Skriv din kommentar

* Navn

* Email

  Web

* Kommentar





Arkiv

Juni 2008
Jeg kender en....
Kan det blive ved....??

Kategorier
Tanker
Hvad skal der ske?
På sygehuset
Hverdagen
Tidsfordriv

Kommentarer
abrannagetE til En god dag!
verapamilnomfecume til En god dag!
KempehymnjeKs til En god dag!
ensummaLamb til En god dag!
Impaspavoilia til En god dag!
guiniaben til En god dag!
Wheelachappab til En god dag!

sandielund.com er udviklet af Grafioso.dk