I går var jeg i Århus, hvor det var meningen, at jeg skulle begynde min 3. omgang kemo. Jeg har dog haft en fornemmelse af, at den kur jeg var i gang med ikke havde den optimale og ønskede virkning, da jeg ikke følte at knuderne blev mindre. Min læge var fuldstændig enig med mig, så nu skal jeg påbegynde en ny slags kemo på tirsdag. Inden da, skal jeg have opereret en lymfeknude ud, som jeg har på højre side af halsen. Det skal gøres på mandag, så jeg kan starte den nye kemo på tirsdag. Det vil lægen have gjort, så han kan se nærmere på det miljø, som kræften findes i...
I dag har jeg fået lavet en undersøgelse af, om mine nyrer fungerer som de skal, for det er en betingelse for, at må få den nye slags kemo. Jeg har ikke fået svaret endnu.
Jeg har også fået lavet en MR-scanning af hovedet i sidste uge, og den viser, at jeg har en masse små (siger lægen) knuder på halsen og bag ørene, men ikke noget, der er gået i kraniet, så det er godt.
I morgen skal jeg til forundersøgelse hos den læge, som skal operere mig på mandag, så det bliver til en del ture til Århus i disse dage.
Den kemo jeg skal have nu hedder vist nok D-HAP (tror jeg). Det kræver, at jeg er indlagt i de tre dage jeg skal have den, fordi det tager så lang tid, at jeg ikke kan få det ambulant. Jeg skal i første omgang have to omgange og så laver vi status igen.
Glæder mig helt vildt til jeg skal starte på den nye behandling på tirsdag!!!
yasmina
Du er lavet af noget meget specielt stof sandie, hvor er du sej. Jeg krydser fingre for det nye og ser frem til at høre hvordan det er gået.
Knus fra yas.
Rene Dencker
Held og lykke med næste uge, det er godt at høre, at du glæder dig til at komme i gang. Vi tænker alle på dig og familien.
Vi har lige besøgt mormor, hun tænker på Jer og sender sine hilsner. Og så fik vi hende til at prøve den trådløse telefon - det lykkedes faktisk javascript:insertext(';-)','short')
p.s. Og en hilsen til dig også, Mads. Hold skruen i vandet (som de siger på Fyn).
Mange hilsner fra Stenalderfamilien på Bakkevænget (og Berit, Gert, Bastian, Eva og Rene)
Heidi
Om nogle få dage er du et langt skridt videre i behandlingen! Når lymefeknuden er opereret ud, er kræft-kilden væk. Lige som dengang med brystknuden. Så er en stor del af kræften væk. Slut og overstået. Hvor er det godt at du har fået ændret behandlingen. Det er helt vildt flot af dig, at du selv havde på fornemmelsen at du havde brug for en anden behandling. Du har en rigtigt fin intuition! Når lymefeknuden er væk og du får den super-effektive d-hap, så er du ved en milepæl! Det er der, det vender og du for alvor kan mærke fremskridt! Det bliver rigtigt godt for dig. Snart kan du mærke hvordan du bliver friskere, i takt med at små-knuderne skrumper ind og forsvinder! Måske allerede om et par uger! Nu får du den rigtige behandling, så fremskridtet er lige om hjørnet! Det har du godt nok ventet længe på, men herfra ser vi kun fremad! Fremad! Du er snart i sikker havn! Stort knus. Beat it Sandie! Vi ved du kan! Heidi
Sia
Kære Sandi
Hvor er jeg glad for at jeg har fundet din side. Det er kun en uge siden jeg fandt den men den ligger allered som foretrukne. Jeg har ikke fået læst det hele endnu, tager lidt hver dag :D
Jeg er selv en kvinde på 26 der fik kontateret kræft i november 07. Så det du skriver om er meget relevant for mig. Efter at have læst om dig og din måde at håndtere sådan en sygdom på, bekræfter mig i at der er andre der håndtere den som mig (vrøvlesætning, men håber du forstår :)
Har ikke fået snakket med så mange andre kræftramte, mest fordi jeg i foråret har været rigtig syg, men også fordi jeg har brugt min sidste energi på at gå til eksamner.
Men ville bare sige tak til dig for alle indlæggende. Ser frem til at få læst det sidste.
Venlig Hilsen Sia