sandielund.comom bloggenBilleder

På sygehuset

19 August 2008 | Sandie | På sygehuset
Bookmark and Share

Så er der ved at være ro på for i dag :-) Jeg har lige haft besøg af mine forældre, men nu er de taget hjem, og Mads er også taget hjem, så han kan komme på arbejde i morgen. 


I går fik jeg helt efter planen fjernet en lymfeknude på siden af halsen. Jeg var ret nervøs inden, men de var meget søde på sygehuset, så det er dejligt at det nu er veloverstået, så jeg nu er kommet i gang med den nye behandling. Det er gået relativt nemt efter operationen. Jeg har næsten ingen smerter, men jeg er lidt stiv i nakken, og det var først efter turen fra det ene sygehus til det andet, at jeg lige måtte kaste op en enkelt gang. 


I dag er jeg så kommet i gang med kemo. Det stof jeg får lige nu, skal jeg have i 24 timer samtidig med de skyller med saltvand, så jeg har to drops kørende - det er noget af et apperat at rende rundt med. I morgen skal jeg have et andet stof 2 gange 3 timer med 12 timers mellemrum. Lidt indviklet, men jeg tror de har helt styr på det. Det betyder vist, at jeg er færdig til midnat i morgen, så hvis ellers jeg ingen store bivirkninger har, eller problemer ved arret, så kan jeg komme hjem torsdag, så det er dejligt.


I dag har jeg været lidt snurrens i hovedet og i kroppen (ikke svimmel men lidt lige som når man lægger sig i seng, når man er fuld) De mener, det kan skyldes, at mit blodtryk har været lidt høj, så det holder de lidt øje med.


Jeg må igen takke jer allesammen for alle de positive tanker, hilsner og gaver jeg har fået - I er bare fantastiske :-)


Og jeg må også endnu engang rose det fantastiske personale, som arbejder både her på afdelingen men også der, hvor jeg blev opereret i går - De er virkelig fantastiske til deres arbejde. Jeg beundrer virkelig, at de kan gøre det.


Det var vist alt for nu - sov godt :-)


Bookmark and Share Subscribe

Skriv din kommentar

* Navn

* Email

  Web

* Kommentar





Arkiv

August 2008
Skaldet igen...
Ny strategi
På sygehuset
Sød og rar læge
Kemoen ramte mig.... BIG TIME!!!

Kategorier
Tanker
Hvad skal der ske?
På sygehuset
Hverdagen
Tidsfordriv

Kommentarer
abrannagetE til En god dag!
verapamilnomfecume til En god dag!
KempehymnjeKs til En god dag!
ensummaLamb til En god dag!
Impaspavoilia til En god dag!
guiniaben til En god dag!
Wheelachappab til En god dag!

sandielund.com er udviklet af Grafioso.dk