Så er jeg på sygehuset igen igen. Og internettet har været meget ustabilt igen igen :-)
det var egentlig meningen, at jeg først skulle indlægges til behandling i mandags, men søndag havde jeg det skidt, og jeg havde på fornemmelsen, at jeg manglede blod, og ganske rigtiig manglede jeg både blod og blodplader. Jeg fik derfor to poser blod søndag og en pose blodplader både søndag og mandag.
Derudover fandt de ud af, at jeg havde væske ved den venstre lunge. Det betød, at jeg ikke kunne starte kur mandag, både pga. for lave blodplader, men også fordi jeg skulle have lagt et lungedræn, for at få væsken væk.
Det er ligesom om det bjerg, jeg er i gang med at bestige stadig bliver højere og højere, og det er sku hårdt.
Jeg fik lagt lungedrænet mandag, ikke nogen behagelig oplevelse, og det blev ikke bedre, da væsken løb så hurtigt ud at det gjorde at min lungehinde ikke kunne udvide sig hurtigt nok igen - så jeg fik morfin så hatten passede hele mandag. Endelig mandag aften fjernede de drænet, da jeg havde så mange smerter - det gjorde sku også ondt. Jeg fik mere morfin at sove på, men jeg havde forsat smerter mandag morgen, så jeg måtte lige have lidt mere smertestillende... Derudover ville jeg jo rigtig gerne i gang med kur, men det lod vente lidt på sig, men sidst på eftermiddagen kom jeg endelig i gang efter jeg havde presset lægerne en del...
I går skulle jeg så have den her kemo indsprøjtning i ryggen igen, og jeg havde bedt en beroligende igen, da jet jo heller ikke er det sjoveste i verden. Selvfølgelig var der igen en ung læge som lige skulle stikke forkert den første gang. Derefter fik de fat i en mere erfaren læge, og jeg fik noget mere beroligende og smertestillende og to timer senere vågnede jeg totalt desorienteret op i min seng på stuen.... så jeg mærkede intet. Lige bortset fra at jeg nu har mega smerter i ryggen, så måske har de ramt nogle nerver deromme i ryggen, og ellers har jeg måske spændt "lidt" i musklerne.
Det var dog ikke værre end, at jeg fik lov til at forlade sygehuset i nogle timer i går aftes, så Mads og jeg var ned i byen og få aftensmad, og det var bare dejligt, men jeg var også ret smadret da vi kom tilbage, så jeg fik lige lidt morfin at sove på, og væk var jeg :-)
Det er blevet lidt bedre mht. orientering af hvad der skal ske, men jeg er stadig selv nødt til at prikke lidt til dem indimellem, som f.eks. her til morgen, hvor jeg pludselig skulle have taget 17 blodprøver (normalt får jeg taget 3) og et EKG. Hvorfor???? Ja, indtil videre har jeg ikke fået at vide hvorfor, og det er sku for dårligt....
I eftermiddag får jeg lov at komme hjem indtil i morgen tidlig, da jeg skal have behandling både fredag og lørdag, men ikke så lang tid som sidst. Det bliver så dejligt at komme lidt væk, også fordi jeg har fået en room.mate, som ikke er speciel motiverende.... men sådan er det jo, jeg kan nok ikke være heldig hver gang, at få lov til at ligge på ene-stue.
Nå, det var vist de store træk for denne gang...
stinne
Hej Sandie
Jeg kender dig overhovedet ikke, men har fulgt dig på denne hjemmeside siden jeg tilfældigt faldt over den og har fulgt dig via dine hudløst ærlige beretninger om din seje opture og nedture i kampen mod kræften.
Du er helt enestående; jeg er selv sygeplejerske og møder dagligt kritisk syge menensker der kæmper. Sjældent støder man på en så viljestærk og optimistisk sjæl som dig i det der til tider kan synes håbløst og topfrustrerende (især når man er oppe imod et kæmpe offentligt system som sundhedsvæsnet..), det er ubeskriveligt smukt og hjerteskærende at læse dine beretninger, og jeg er overbevist om, at din kampgejst redder dig for mange flere frustrationer. Bliv ved med at kæmpe, selvom det er nemt at sige på den anden side af skærmen-hold fast i din optimisme!!
Jeg sender dig mange tanker, ved godt virker underligt når du ikke kender mig, men vil bare sige, det er flot du har overskud til at dele dine tanker med alle mulige andre fremmede mennesker som mig.
Vh Stinne ;-)
Kusine Heidi
Kære Sandie.
Jeg følger selvfølgelig med i dit forløb, som så mange andre, og jeg er meget glad for at du giver mig, og os, den mulighed. Nogle siger at netmedier skaber distance, men det passer ikke i dette tilfælde.
Det er så langt og sejt et træk du gennemlever, og jeg synes at din evne til at tage en dag ad gangen, at bemærke både det positive og det urimelige, er helt fantastisk.
Jeg ved, at du har gode støtter omkring dig, og et godt netværk, og det er dejligt at du så ærligt formidler til os alle. Du skal vide at jeg, og vi herovre, tænker på dig, og sender dig alle varme og optimistiske tanker.
Varmt knus fra Heidi
RobAAbhgy
HiGuys!
Nice tobe part of forum. Check this out for [b][url=http://www.codeigniterdeveloper.info]Hire PHP Developer[/url][/b].
Providing some special features in php web development.