Endelig fik jeg lov til at komme hjem søndag eftermiddag. Der er simpelthen ikke noget bedre end at være hjemme igen. Hjemme i sin egen seng, på sit eget badeværelse og sin egen sofa. Helt uden at være under administration med hvad jeg gør og hvornår. Det er simpelthen fantastisk :-)
Energien og kræfterne er små, men jeg har det fint bortset fra lidt kvalme indimellem, og så laver jeg de småting jeg orker, og resten lader jeg være som det er...
Jeg føler lidt indimellem, at jeg lever en pensionist tilværelse.... Jeg sørger selv for at få morgenmad og frokost, mens aftensmaden sørger mor og far for. Vaskeøjet ordner mor stort set også, mens far sørger for, at jeg hver dag kommer ud og får lidt luft og motion. Rengøringen klarer Mads og min søster. Indkøb klarer Mads også sammen med alt det andet der nu lige skal ordnes....
Ja, hvad er der så tilbage til mig??? Sofaen, fjernsynet og computeren, og lidt let oprydning :-) Glæder mig godt nok til, at jeg selv kan klare noget mere selv.
Heidi
Du klarer det rigtigt, rigtigt, super flot, gør du!Det er da fuldstændig ligemeget om vasketøjet når nye uanede højder, skidt med det!. Du skal bare koncentrerer dig om at holde dig frisk og i relativt godt humør - det er det du skal. Du klarer det fantastisk - og det er det eneste som tæller!Stort knus fra Heidi PS jeg sender lige en bog til dig, som du kan læse lidt i imens du ligger på sofaen..
Line
Hej Sandie, jeg vil bare lige sende dig en sød tanke og en lille hilsen her fra Odense. Jeg har tænkt meget på dig og din nye kemo, har lige læst lidt på din blog, hvor klarer du alting flot! Det er super at du kan forblive så positiv og lad bare de andre om at klare det meste, så kan du koncentrere dig om at samle energi og kræfter. Knus fra Line :-)