Så er jeg endelig hjemme igen efter godt 2 uger på sygehuset. På den ene side så føler jeg, jeg har været der en evighed, og på den anden side ved jeg slet ikke hvor de to uger er blevet af. Har lige læst det sidste indlæg jeg skrev, og jeg kan faktisk ikke huske, at jeg havde kastet sådan op...
Årsagen til al den tid på sygehuset er jo bl.a. kur, så har mine immuntal været for lave, og så har jeg haft væske på lungerne to gange.....
Det er meget dejligt at være hjemme, men også meget hårdt. Jeg ligger ned det meste af tiden, i hvert fald ca. 20 timer i døgnet, det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, men jeg har ikke kræfter til noget som helst. Heldigvis har jeg det som prinsessen på ærten, der bliver vartet op med alt, fra mor, far, Tanja og Mads så det er simpelthen bare fantastisk og fuldstændig uundværdigt... Jeg synes jeg får lidt mere energi og lidt flere kræfter dag for dag, men det er stadig en bedrift bare at komme i bad, spise og få tøj på....
Jeg gør det bedste jeg har lært med at spise, men det bider sku ikke rigtig på, så tøjet bliver desværre bare større og større - mine ben og arme er så tynde, at det ligner jeg har haft gips på i mindst en måned.... selvfølgelig kan det hjælpe når man fra den ene dag til den anden kan tage 7 liter på i væske :-) Det har heldigvis fortaget sig det meste igen.
Det er gået godt med kuren denne gang, til gengæld har jeg haft en del problemer med det sidste lungedræn de lagde - det var frygteligt, og jeg var i konstant smerte mens det lå, og det koster sku mange kræfter, når det gør ondt.
Nu håber jeg, jeg får lov til at være hjemme ind til på fredag, hvor jeg skal have kur igen, så jeg kan samle lidt flere kræfter og mere energi.
Jeg har et kæmpe hængeparti hvad angår alle de mails I har sendt mig - dejligt at modtage og høre om det virkelige liv - bliv endelig ved :-), men meget hårdt at nå at svare på dem alle, så det er altså ikke alle der får svar hver gang :-) Håber det er ok!