sandielund.comom bloggenBilleder

Lorte dag og lorte sygehus.....

20 Oktober 2008 | Sandie | På sygehuset
Bookmark and Share

Men nu er jeg heldigvis kølet af igen.... :-)


I morges skulle jeg bare lige til Århus for at få taget en blodprøve, så de kunne se om alle mine tal var fine - tid til blodprøver kl. 9. og svar kl. 10. Det gik faktisk også fint efter planen, men, da jeg jo har et tilbagevendende problem med væske på lungen, så skulle de jo lige lytte, og i øvrigt måtte jeg gøre dem opmærksom på, at de havde glemt at give mig min immunindsprøjtning inden jeg tog hjem i torsdags... Derfor skulle jeg op på afdelingen, så der kunne komme styr på det. Lægen bestilte et haste/akut røngtenbillede, som de plejer at være ret hurtige til at tage, og svaret er så på skærmen med det samme. Altså kunne det da højset tage en time ekstra....


Vi blev klogere... Jeg blev indlogeret med min ikke så gode sengekammerat (og det er nu helt sikkert sidste gang jeg har ligget sammen med hende, for det vil jeg ikke finde mig i mere - hun tager ingen hensyn, og så er der forhæng mellem os, så jeg sidder i et "sort" hul uden at kunne se ud af vinduet eller noget - det var også med til at bægeret flød over) og så fik vi ellers bare ov til at vente på at komme til røngten og vente og vente, og vi rykkede for det, og så var det vist slet ikke bestilt....... (Nu havde jeg endelig en dag hvor jeg havde lidt kræfter som ikke skulle bruges på sygehuset og så kunne jeg bare bruge min gode tid på at sidde der og rådne op i flere timer, fordi de ikke kan finde ud af at trykke på en knap og bestille et røngtenbilede...)


Nå, endelig kom jeg i røngten - tager 2 min - og da jeg gik tilbage til afdelingen, sagde jeg, at de havde lovet at sende svaret videre fra røngten med det samme, så lægen skulle kunne se det - give mig svaret og så ville jeg være på vej hjem.... Næhhhhh nej godt to timers ventetid, mange skæld ud på sygplejerskerne og frustrationstårer senere kom min læge (Franchesco) mig til undsætning, og fik endelig fremskaffet svaret, så kl. 14.15. kunne vi endelig vende snuden mod Silkeborg.... (Jeg har ca. 1/2 liter væske på venstre lunge igen, så måske skal jeg tappes på fredag inden jeg kan starte kur...)


Når jeg nu kun har 3-4 dage mellem hver kur hvor jeg bare magter en lille smule, så bliver jeg sku gal når jeg skal bruge tiden på at sidde og vente unødvendigt på sygehuset...... Systemet er bare så tungt nogle gange, og selvom jeg vil rose personalet meget, så har de altså også deres fejl....


Nå, efter at have raset ud vil jeg nu forhåbentlig glæde mig over at jeg har 3 dage med rimelig energi inden jeg skal indlægges til kur på fredag.


Bookmark and Share Subscribe

henriette
Hej Sandie

Kan godt forstå du skælder ud og siger L O R T det er sgu mildt talt. Helt urimelige forhold, specielt når man tænker på hvad du går igennem i øjeblikket. Da jeg loggede på i dag og så hvad du havde skrevet, blev jeg ked af at tingene kører så skævt, da det er helt unødvendigt at du skal blive ked af det, men samtidig blev jeg lidt glad over, at du har kræfter til at skælde ud, det viser bare at du nok skal klare det hele, du har kræfterne til at dele skideballer ud, det er gode "fighter" evner. Bare giv dem, hvad de fortjener og jeg håber alt fremover kommer til at gå lidt mere nemt for dig, for det har du og alle andre i sådanne dumme situationer fortjent, der er rigeligt at kæmpe med i forvejen.

Tænker på dig :-)

Kærlig hilsen

20 Oktober 2008

Astrid Eriksen
Hej Sandie.
Jeg har fulgt med på din blog det sidste halve års tid. Kan faktisk ikke rigtig huske, hvordan jeg fandt frem til den......men jeg fandt den i forbindelse med, at jeg selv fik konstateret brystkræft i marts måned i år, 30 år gammel. Faktisk har du inspireret mig til også at oprette en blog om mit forløb (du kan finde den på www.astrideriksen.dk, hvis du vil kigge forbi).
Jeg har tænkt meget på dig henover sommeren, og hvor hårdt, det må have været - først at tro, man lige er kommet igennem behandling for brystkræft og så til at skulle forholde sig til ny kræftsygdom. Det er sgu uretfærdigt. Men du klarer det flot, du er sej, og jeg er sikker på, du nok skal komme igennem forløbet.
Jeg har tit ville skrive en kommentar til dig, men det blev altså først til noget nu.
Jeg ønsker dig held og lykke med din behandling og forløb. Og jeg vil kigge herind løbende.
Kærlig hilsener og mange tanker fra Astrid Eriksen.

27 Oktober 2008

Skriv din kommentar

* Navn

* Email

  Web

* Kommentar





Arkiv

Oktober 2008
På sygehuset igen igen igen...
Masser af stamceller og kur er startet i dag :-)
Hjemme igen - endelig :-)
Lorte dag og lorte sygehus.....
C2 -kuren starter i dag
En masse informationer...

Kategorier
Tanker
Hvad skal der ske?
På sygehuset
Hverdagen
Tidsfordriv

Kommentarer
abrannagetE til En god dag!
verapamilnomfecume til En god dag!
KempehymnjeKs til En god dag!
ensummaLamb til En god dag!
Impaspavoilia til En god dag!
guiniaben til En god dag!
Wheelachappab til En god dag!

sandielund.com er udviklet af Grafioso.dk