sandielund.comom bloggenBilleder

Slut med stråler :-)

30 Januar 2009 | Sandie | Hvad skal der ske?
Bookmark and Share

I dag skal jeg have min sidste strålebehandling, og det bliver skønt. Det er gået fint med at få strålerne, men de sidste 14 dage har jeg virkelig mærket bivirkningerne. Jeg er meget "forbrændt" i munden, og har meget svært ved at spise og drikke, så lige for tiden lever jeg ret kedeligt af boller med ost og bløde cornflakes med mælk.... Jeg kan slet ikke spise noget med krydderier, det gør bare så ondt i munden, så hvis jeg får det ind i munden triller tårerne ned af kinderne på mig, fordi det brænder så meget. Bivirkningerne begynder desværre ikke at aftage lige med det samme, så der går nok ca. 14 dage mere, inden jeg kan spise nogenlunde normalt igen, og hold fast hvor jeg glæder mig.


Jeg har heller ikke været så flink til at tage telefonen når folk har ringet, men det er simpelthen fordi jeg har haft så ondt i munden, at jeg ikke har orket at snakke, fordi det også gør ondt.


Jeg har lagt nye billeder ind på billedsiden, hvor I kan se hvordan det ser ud når jeg får stråler.


I denne uge har jeg også fået to kemobehandlinger - det er gået fint. I uge 8 skal jeg have næste omgang kemo, som består af tre behandlinger, og derefter er planen, at de vil lave en status.


Lige nu har jeg det fint bortset fra generne i munden, og jeg glæder mig til ikke at skulle på sygehuset hver dag i næste uge.


Bookmark and Share Subscribe

Birgitte
wauw - det ser sq lidt vildt når du får stråler. Godt det nu er overstået, så skal du bare ha din mund tilbage, så der kan komme lidt mad ned :-)
Du fortsætter med at imponere mig, og jeg er fuld at beundring over dig. Kæmpe knus min søde - vi ses næste weekend!

30 Januar 2009

Sussi
Hejsa søde. Hvor er det bare dejligt, at du er færdig med stråler. Det kan dog godt være, at vi skal ændre vores planer mht. at spise pizza den 13. feb., hvis din mund stadig er noget sart. Det bliver godt, når du igen kan nyde et måltid mad. Niels og jeg vil i hvert fald gerne tilberede noget god mad en dag, hvor du og Mads har tid og lyst til at komme og spise. Glæder mig til at se jer igen. Tusinde knus herfra

02 Februar 2009

Heidi
Søde, stærke Sandie. Jeg har lige set en fantastisk autentisk film som hedder "Livet længe leve". En fantastisk læge kæmper for sine patienter. En af filmens sidste sætninger er: "Intet medikament er stærkere end menneskesindet." Derfor bliver du rask Sandie. Jeg måtte bare dele det med dig. Jeg tror på du er der nu. Denne gang er den helt i hus. Du er rask,- og ude på den anden side af 2 år i kemo-land. Jeg tror på mange fantastiske sommere med bryllup, kærlighed og din familie. Og jeg tror på, du har figthet dig hele vejen der til. Knus og kram Heidi

02 Februar 2009

Skriv din kommentar

* Navn

* Email

  Web

* Kommentar





Arkiv

Januar 2009
Kampen fortsætter...
Update....
Knoglemarvstransplantation
Løverne....
Slut med stråler :-)

Kategorier
Tanker
Hvad skal der ske?
På sygehuset
Hverdagen
Tidsfordriv

Kommentarer
abrannagetE til En god dag!
verapamilnomfecume til En god dag!
KempehymnjeKs til En god dag!
ensummaLamb til En god dag!
Impaspavoilia til En god dag!
guiniaben til En god dag!
Wheelachappab til En god dag!

sandielund.com er udviklet af Grafioso.dk