Så er det vist på tide at jeg giver lyd fra mig. Lige efter jeg skrev det sidste indlæg blev jeg udskrevet, og jeg har været hjemme i 14 dage uden et eneste sygehusbesøg - jeg fik også hele påsken derhjemme, så det har bare været skønt, men også hårdt. Da jeg forlod sygehuset sidst vidste jeg godt at den store udfordring ville blive, at få nok at spise og drikke, og udover at jeg lige nu får kur, så er hovedårsagen til at jeg er indlagt igen, at alt det jeg havde taget på sidst, det har jeg tabt igen mens jeg har været hjemme. Jeg behøvede nemlig ikke at være indlagt for at få denne kur, men fordi jeg nu igen både får væske og ernæring er jeg desværre "bundet" til sygehuset i nogen tid. Jeg blev indlagt i onsdags, menget træt og afkræftet, men jeg har det allerede bedre, så det er åbentbart det der skal til, så længe jeg ikke selv kan spise og drikke nok. I morgen får jeg lov til at komme hjem på orlov indtil søndag, og så må vi se hvor længe de vil beholde mig i næste uge...
Jeg har desværre ikke været så ihærdig ved tasterne, da jeg i påsken har nydt det gode vejr, været nede og se Tanjas og Torbens nye lejlighed og fejret diverse fødselsdage, så det har været dejligt at kunne være med til.
Efter jeg blev udskrevet sidst fik jeg også bevilget en kørestol og en badebænk. Det er derfor nu nemmere for mig at komme i bad selv. Og kørestolen giver en dejlilg masse frihed, da vi så tager den med, og hvis jeg bliver træt, så kan jeg altid bare sætte mig ned. Før kunne jeg ikke engang komme med en tur ind til byen, hvilket ikke er noget problem mere.
Jeg er også blevet bevilget fysioterapi derhjemme to gange om ugen, så mine ben kan komme lidt igang. Det er ikke startet endnu, men hver dag jeg er herude på sygehuset er jeg nede i deres fysioterapi for at træne, og det er rigtig godt :-)
Derudover skal jeg vist lige fortælle, at jeg endelig har fået lov til at gå i svømmehallen, selvfølgelig "på eget ansvar" Jeg har derfor to gange i påsken også været nede og "svømme". Det var fantastisk selvom jeg næsten ikke kan svømme mere - benene slæbte hen langs bunden - men det var skønt :-)
lene bock
Hvor er det bare fantastisk, at du har været hjemme og nyde den dejlige påske...og skønt at du endelig må komme i vandet! Tænker meget på dig, kæmpe knus fra Lene :-)
Birgitte
....for deres mor sagde at svømning er sundt - trallalllalla...... lækkert med en svømme/opvarmningstur :-) kæmpe KNUS
Agnete Riisgaard
Kære Sandie.
Jeg er 58 og har forholdt mig til min sygdoms opståen i 2008 som halvgammel, med taknemmelighed over mit lange liv.
Jeg har været meget vred og meget ked af det alligevel.
Men glad for det store netværk, som vil gøre alting lettere for mig.
Blot er sygdommen min egen.
Det berører mig dybt, at du skal gennem alt dette.
Som det unge menneske du er.
Jeg tænker også på din søde mand.
Kærlig hilsen Agnete.